Diskografi

Stream på Spotify, Itunes, Deezer, Google Play, Amazon, Yousee, Apple Music, Tidal, Telmore og Napster.

Tryk på PLAY til højre:

KØB FYSISK CD

HER:

STORT TAK TIL:

Aage og Johanne Louis-Hansen Fond og Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens legat for støtte til indspilningen.

Stort tak til Michala Petri for at skrive et smukt forord!

Villén & Sjølin / Nordic Lyric Pieces

Den klassiske musik og vores fælles nordiske historie bliver klædt i nye klangfarver på Villén & Sjølins kommende udgivelse, Nordic Lyric Pieces. De to ekvilibrister på fløjte og guitar har igen skabt et værk, som på uforfærdet og usnobbet vis tager formidlingen af klassiske værker til nye højder.

Villén & Sjølin debuterede i 2017 med værket Goddag Goddag! som med egne arrangementer af udvalgte Carl Nielsen kompositioner bød et stort velkommen ind i en klassisk verden, hvor nærvær og formidling er i højsædet. Med deres nye album griber de om nogle af Nordens største klassiske komponister med nye arrangementer for Villén og Sjølins to instrumenter – fløjte og guitar.

 

På denne CD findes en smuk, usædvanlig og helstøbt buket af nordiske stykker, hvor det personlige i den grad bliver understreget. De to instrumenter hører med deres sarthed til blandt dem, hvor musikeren bag instrumentet står klarest frem. (…) Rigtig god fornøjelse med dette fine udvalg af nordisk musik som kan høres på mange planer. Både formidlingen og optagekvaliteten er den bedst tænkelige.

 

Sådan introducerer Michala Petri Nordic Lyric Pieces og understreger fornemt den originalitet, der kendetegner duoen Villén & Sjølin.


Det eksisterende repertoire for guitar og fløjte har slet ikke rakt for den efterhånden stærkt sammenspillede duos ambitioner. Derfor arrangerer de selv værker, så de kan formidles på blot to instrumenter. De har begge en lyst og et mod til at vriste sig fri af den faste klassiske ramme og formidle musikken efter egne regler.

Uden bæven, men med stor respekt for værkets oprindelige intention, har de på Nordic Lyric Pieces kastet sig over både klaverstykker og orkesterværker.


”Vi har begge nordiske aner ( DK, SE, NO ) og relaterer derfor stærkt til den musik vi har valgt. Vi fokuserer på lyriske stykker på tværs af landegrænser og har valgt at sætte fokus på ligheder i stedet for forskelle landene imellem”, forklarer Allan Sjølin.


Nordic Lyric Pieces består af værker fra de mest kendte komponister i de respektive nordiske lande. Fra Grieg over Gade til Sibelius vil flere af stykkerne være kendte for de fleste, men der er også stykker som August Windings Aftenstemning, som aldrig tidligere har været indspillet, og en islandsk traditionel vuggevise, som bærer en tragisk historie om en mor, der dræber sine nyfødte børn, fordi hun er på flugt fra myndighederne.


Vekselen imellem det velkendte og det ukendte opererer på den måde både i valget af værker og i arrangementerne af dem. Og netop den vekselvirkning er en kongstanke hos duoen. Den er nemlig bærende for deres mission: at åbne nye døre til den klassiske verden, invitere flere indenfor og skabe nye forståelser af hvad værkerne kan.


Et kendt værk viser vej til et mindre kendt og et arrangement for kun to instrumenter skaber fornyet nærvær i indspilningen. Samtidig skaber det også mulighed for at turnere med værkerne i afkroge, hvor de aldrig ville blive fremført i deres originale orkesterbesætning.


”Vi vil gerne helt ind til essensen af den musikalske intention. Med vores arrangementer kommer musikken ned i et intimt format og vi får mulighed for at skabe et stærkt nærvær – ikke mindst på de små koncertscener”, forklarer Linnea Villén.


Ambitionen hos de to solistuddannede instrumentalister er utvetydigt at stadfæste fløjte/guitar duoen som en seriøs kammermusikbesætning. Med deres utraditionelle tilgange, deres originale teknikker og ubestridelige talent har de igen skabt et album, som inviterer indenfor i klassik musik på en ny, overraskende måde.

 

Goddag! Goddag! Blev udgivet i 2017 og blev flot modtaget af anmelderne. Flere af stykkerne er i jævnlig rotation på P2.

Villén & Sjølin / Spiller musik af Carl Nielsen

 

Goddag! Goddag! 2017

Nielsens musik i egne arrangementer

 

Tonemester, Leif Hesselberg. Udgivet november 2017 og kan købes på www.Gatewaymusic.dk

Lyt på Itunes og spotify m.m.          Støttet af Carl Nielsen og Anne-Marie Carl Nielsen legat, samt

solistforeningen af 1921 og Dansk artistforbund, hvilket vi er meget taknemmelige for.

 

 

Den 20. og sidste skæring er skivens mest tiltrækkende: Allan Sjølins velvalgte arrangement af blæserkvintetten, "opus 43" med variationer over Nielsens salmemelodi, "Min Jesus, lad mit hjerte få". Klart og enkelt spillet, musikkens reneste kildevand. Peter Dürrfeld, Kr. Dagblad. 4. jan.2018


"Villén spelar med utsökt vacker ton og förser de långa melodilinjerna med såväl förtätad skymningsmystik som flödande ljusinsläpp. Sjølins roll är mestandels den lyhörda ackompanjatörens, men här och var kliver gitarrstämman fram och det blir en nära dialog mellan instrumenten. I gitarrens kortare solo-inpass visar Sjølin på en fin lyrisk ådra." Ange Turell, Gitarr och Luta.


Selv af Carl Nielsens blæserkvintet op. 43 får Villén og Sjølin til at klinge som et originalt stykke kammermusik for guitar og fløjte og sætter dermed et punktum for denne skønne cd. Carl Nielsen ville have frydet sig!" Claus Rosenqvist, Dansk guitar selskab.


Presse: 

Villén & Sjølin debuterer med et stort velkommen ind i den klassiske verden. Goddag! Goddag! siger de med Carl Nielsen i hånden og armene vidtåbne.  Med udvalgte kompositioner af Carl Nielsen, omarrangeret til fløjte og guitar åbner en ny verden fyldt med karaktér sig for lytteren. Nielsens kompositioner er pludselig bredere og det danske repertoire for konstellationen fløjte-guitar er vokset betydeligt med Villén & Sjølins første udgivelse.


Stykkerne spænder tidsmæssigt over en stor del af Nielsens kompositionshistorie, og musikalsk er arrangementerne omskrevet fra så forskellige udgangspunkter som klaver- og blæserkvintetkompositioner. Utroligt at et så komplekst lydbillede som Carl Nielsens blæserkvintet rent faktisk fungerer fremragende for fløjte og guitar. Det SKAL høres!


På udgivelsen gæsteoptræder Nis Bank-Mikkelsen. En legendarisk figur inden for dansk film og teater bl.a. med roller i ”Matador”, ”Riget” og ”Aladdin”.


Indspilningen fandt sted i Haraldsted kirke den 1. og 2. april 2017 ved tonemester Leif Hesselberg. www.leifhesselberg.dk . CD en udgives 17. november 2017 på Gateway og er støttet af Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens legat, Dansk Solistforbund og Solistforeningen af 1921. Fysisk CD kan købes på www.gatewaymusic.dk fra den 24. nov. og udgivelsen bliver ligeså tilgængelig på alle digitale platforme.


Karisma – virtuositet – inderlighed – originalitet, er blot nogle af de ord der kan sættes på duoen, som på denne udgivelse leverer en personlig og musikalsk kraftpræstation. Begge musikere har en flot uddannelse bag sig som soliststuderende på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.


Goddag! Goddag! er fyldt op af solidt talent, historiske danske kompositioner og en trang til at løsne det klassiske korset, trække luft ind og sætte kreativiteten fri.


KØB FYSISK CD HER:

Stream på Spotify, Itunes, Deezer, Google Play, Amazon, Yousee, Apple Music, Tidal, Telmore og Napster.

Anmeldelser

fra Claus Rosenqvist, Anmelder for Dansk Guitar Selskab.


"Hvilken herlig musik de to kunstnere Linnea Villén og Alan Sjølin leverer på denne cd! Ideen om at spille Carl Nielsen for guitar og fløjte er hørt før, men sjældent så gennemført og godt som på denne cd.

Musikken klinger fuldstændig naturligt, ja de små klaverstykker, Humoreskebagatellerne op.11 og klaverstykkerne op.3, får nærmest et rigere udtryk af guitaren og fløjtens forenede klangmuligheder.

Villén og Sjølin spiller fornemt sammen og her er tale om ligeværdigt, virtuost duospil på et højt plan. Villén har en flot, blød og rund klang som spiller fint sammen med Sjølins klare anslag på guitaren. Teknik og musik går op i en højere enhed.

Undervejs hører vi også Villéns smukke stemme. Der finder en fin balance mellem skoling og naturlig klang på Carl Nielsens salme ”Forunderligt at sige” og ”Sonjas vuggevise”. Her viser Sjølin at mestre akkompagnementets svære kunst.

Selv af Carl Nielsens blæserkvintet op. 43 får Villén og Sjølin til at klinge som et originalt stykke kammermusik for guitar og fløjte og sætter dermed et punktum for denne skønne cd. Carl Nielsen ville have frydet sig!"

Kristeligt Dagblad 4.1.2018 af Peter Dürrfeld

Fra svenske "Gitarr och Luta" af anmelder, Ange Turell.